Sådan vælger du det bedst mulige domænenavn til din hjemmeside

En af de første ting dine kommende brugere vil se er dit domænenavn. Det er derfor yderst vigtigt at du gør dig nogle overvejelser omkring hvad din side skal hedde. Jeg har selv en del gamle hjemmesider hvor jeg ville ønske at jeg havde valgt et andet navn fra starten. Den situation kan du undgå at komme i ved at følge rådene i denne artikel.

Hvad er et godt domænenavn?

Der findes to forskellige typer af domænenavne. Domæner der beskriver hvad hjemmesiden handler om og domæner der ikke gør. Begge navnetyper har deres fordele og ulemper.

Beskrivende domænenavne

Et beskrivende navn kunne f.eks. være LaanPenge.dk. Så snart man ser dette domænenavn er man ikke i tvivl om hvad siden handler om. Domænet er derfor meget målrettet og hvis folk har søgt efter at låne penge vil det være meget sandsynligt at de klikker ind på LaanPenge.dk.

Ulempen ved et beskrivende navn som dette er at du vil være låst fast i emnet pga. domænenavnet. Vil du f.eks. også begynde at skrive om aktier på siden vil det ikke give meget mening i forhold til navnet. Samtidig er langt de fleste gode beskrivende navne allerede blevet registreret.

Selvopfundne domænenavne

Den anden type af domænenavne er navne som Google.dk og Toyota.dk. Disse navne beskriver på ingen hvad de pågældende hjemmesider handler om. Det er altså udelukkende Google og Toyota der gennem deres branding har givet os en forståelse for hvad navnene står for.

Fordelen ved selvopfundne domæner som Google.dk og Toyota.dk er at du kan ændre indholdet på din hjemmeside præcis som du ønsker.. Får du med tiden et stærkt brand kan det også være lettere for at dine kunder at huske dit domæne. Ud over dette kan du sikre dig et kort og ligetil navn.

Ulempen ved selvopfundne domænenavne er at du selv skal skabe bevidsthed omkring navnet hvilket godt kan tage rigtig lang tid.

Sådan vælger jeg domænenavne

Personlig vælger jeg oftere og oftere selv at finde på et navn. skal jeg i gang med en hurtig affiliate hjemmeside går jeg dog efter et beskrivende domænenavn. Beskrivende ord i domænet kan nemlig stadig give dig en lille fordel i søgemaskinerne.

Arbejder jeg på et længerevarende og mere seriøst projekt vælger jeg i dag altid selv at finde på et navn. Dette er også direkte afspejlet i navnet her på siden.

Undgå at disse ting i dit domænenavn

  • Undgå æ, ø eller å i dine domænenavne da det vil give dig mange tekniske problemer. Brug i stedet ae, oe eller aa i domæner. Køb også gerne versionen med æ, ø eller å, men kun med det formål at henvise til dit primære domæne.
  • Undgå at bruge bindestreger i dit domænenavn. Det ser både uprofessionelt ud og samtidig glemmer brugerne ofte at taste bindestreger ind.
  • Undgå altid tal i dine domæner. Dine besøgende bliver i tvivl om tallet skal staves eller ej.

Følg disse anbefalinger når du vælger dit domænenavn

  • Jo kortere dit domænenavn er jo letter er det som udgangspunkt at huske. En god tommelfinger regel er at din domænenavn skal være under 20 karakterer.
  • Indeholder dit domænenavn dit primære søgeord kan det give dig en fordel i søgemaskinerne.
  • Sørg for at dit domæne staves på samme måde som det udtales. Gør dit domæne ikke dette vil udtalen med garanti blive et problem når du nævner dit domæne over telefonen.
  • Sørg for at din hjemmeside, dit domæne og dit firma har samme navn. Hvis det er muligt så sørg for at domænenavnet også kan ses i dit logo. På denne måde bliver dit domænenavn set på evt. breve, T-shirts, visitkort, bannere etc.
  • Er det på nogen måde muligt så vælg et .dk domæne til din danske hjemmeside. Som danskere stoler mere på .dk  og samtidig er det den domæneendelse vi bruger når vi taster domæner ind fra hukommelsen.

Det er svært at skifte til et nyt domænenavn

Sørg for at vælge det rigtige domænenavn fra start, da det er meget besværligt at skifte til et andet senere hen. Dette skyldes bl.a. at

  • Alle links der peger på din side nu vil være ugyldige
  • Dem der kender din side under et navn skal nu vende sig til et andet
  • Den e-mail adresse har du brugt skal ændres
  • Dine placeringer i søgemaskiner bliver måske forringet
  • Har du sat reklame kampagner kørende skal url’erne ændres hos udbyderen. Tro mig selv dette kan være et projekt i sig selv.
  • Alle dokumenter skal henvise til det tilsvarende under det nye domæne

Det er selvfølgelig muligt at sætte et redirect (301) op henvise til det nye domæne, men dit domæne vil stadig miste noget værdi. Samtidig er Google ikke altid til at blive klog på og du kan reelt miste mange af dine placeringer på manøvren.

Du er nu klar til at købe et godt domænenavn

Følger du de ovenstående anbefalinger er du sikker på at du får dig et godt domænenavn. Et domænenavn som du vil glad for på længere sigt og som giver dig de bedste vilkår for at starte en succesfuld hjemmeside.

Skriv kommentar

*