Det er ganske let at få indsat en YouTube video i et indlæg eller på en side i WordPress. Er du alligevel i tvivl finder du her en kort guide til hvordan du gør.
Sådan indsætter du en YouTube video nemt og hurtigt i WordPress
Når du først har lavet og uploadet din video på YouTube tager det ikke mere end et minut at lægge den ind på din hjemmeside.
Det første du skal gøre er at gå ind på din video på YouTube og klikke på “Share” >> “Embed” >> Derefter markere og kopiere (ctrl+c) du koden i feltet der ser ud i stil med denne:
<iframe width=”560″ height=”315″ src=”//www.youtube.com/embed/E6L-LExkhW4″ frameborder=”0″ allowfullscreen></iframe>
tip: du kan nemt ændre størrelsen på din video i dropdown menuen under “Video size”
Gå nu ind i kontrolpanelet i WordPress og vælg efterfølgende det indlæg hvor du ønsker at indsætte videoen. Helt øverst i det vindue hvor du redigere dine tekster er det to faneblade.
Klik på det faneblad der hedder tekst og du vil nu se den bagvedliggende HTML kode der bestemmer hvordan teksten formateres.
Find nu det sted i teksten hvor du vil indsætte din video. Højre klik og vælg sæt ind (ctrl+v). Husk også at gemme 🙂
Gå nu ud af administrationen og YouTube Videoen vil nu være synlig på det pågældende indlæg.
Du kan nu nemt indsætte dine YouTube videoer på din hjemmeside
Jeg har tidligere skrevet hvorfor det er en god ide at bruge video på din hjemmeside. Bruger du endnu ikke video på din hjemmeside er det bare med at komme i gang. Med YouTube er det både nemt at uploade og dele dine videoer.
Speak Your Mind