Det er ingen hemmelighed at video er blevet meget populært de senere år. Faktisk bliver 30% af alle søgninger foretaget på YouTube, hvilket gør Youtube til den anden største søgemaskine i verdenen.
Ud over dette har video en lang række andre fordele der kan hjælpe med at skaffe flere kunder til din hjemmeside. Video er derfor en rigtig god ide at se nærmere på.
Hvilke fordele er der ved at bruge video på min hjemmeside?
Der er en lang række fordele ved at bruge video markedsføring din hjemmeside. En af de væsentligste er at brugerne ofte foretrækker at se en video frem for at skulle læse en artikel.
Videoformatet er ganske enkelt mere brugervenligt og kan virke mere personligt end en artikel. Video kan lige fra starten skabe en følelsesmæssig binding mellem dig og dit publikum. Det er så efterfølgende derigennem muligt at forbedre dine konverteringer.
Laver du gode videoer til din hjemmeside er chancen for at brugerne vender tilbage større. Ligeledes vil video fastholde brugerne på din hjemmeside meget længere og en højere procentdel vil dele dit indhold på de sociale medier.
Video marketing giver dig flere besøgende fra i Google
Kommer en af dine videoer frem i Googles søgeresultater er chancen for at brugeren klikker sig videre også højere end ellers. Video sammen med en kombination Googles snippets kan give dig en god portion flere besøgende, end du ellers ville have fået igennem søgeresultaterne.
En anden fordel er at konkurrencen på videoer generelt ikke ret stor i forhold til tekster. På et givent søgeord vil der I gennemsnit vil der være ca. 4.500.000 hjemmesider der konkurrerer om at få en plads i søgeresultaterne på Google.
Laver du en video vil der gennemsnit kun være ca. 15.000 hjemmesider der kæmper om pladserne. Selvom der bliver uploadet tusinder af videoer hver eneste dag er dette stadig kun begyndelsen. Det er altid en fordel at være first mover indenfor dit marked – så det er bare med at komme i gang.
Tager det ikke lang tid at lave videoer?
Nu tænker du måske at det tager en masse tid at lave videoer til din hjemmeside, men det behøves det på ingen måde. Det er de færreste der forventer en professionel videoproduktion når de besøger en mindre hjemmeside. Det vigtigste for brugerne er at de kan få svar på deres spørgsmål, på den bedst mulige måde.
Det er dog værd at bruge lidt tid på at finde de bedste format til dine videoer. Har du tænkt at optage dig selv på video, snakker ind over nogle slides, lave video screen capture eller noget helt andet?
Hvad der er bedst afhænger af hvad din hjemmeside handler om, men til at starte med kan jeg anbefale at du vælger det format du er mest tryg ved. For de fleste kræver det nemlig lidt overvindelse at få lavet den første video, da man skal lige vende sig til at se / høre sig selv.
Det er ikke alt indhold der egner sig til at blive brugt i video. En god måde at finde ud af om det giver mening at lave en video om et emne er ved at spørge sig selv:
Vil det pågældende indhold miste noget ved kun at være tekst og billeder?
En anden mulighed er både at lave en video og at skrive en artikel. Dette giver brugerne mulighed for selv at vælge det format de foretrækker. Samtidig vil du kunne markedsføre dig med både dine videoer og tekster.
Har du ikke tid til at lave begge dele dette vil ovenstående spørgsmål kunne afgøre om en video er værd at bruge tid på at lave.
Gode værktøjer til at lave YouTube videoer
Jeg bruger selv videoredigeringsprogrammet VideoPad. Programmet kan lidt mere end Windows Movie Maker og fås også i en gratis version.
Når jeg laver screen capture videoer bruger jeg BB Flashback Express. Det fungere upåklageligt og med det kan du nemt optage alt hvad du laver på skærmen. Det er ligeledes meget nemt at optage lyd samtidig med.
Vil du lave videoer i præsentationsform kan du tage et kig på Prezi. Dette værktøj gør det muligt for dig at lave flotte præsentation på en flot og enkel måde. Tilføj dit eget “speak” ind over en god Prezi præsentation og du har opskriften på en rigtig god video.
Anbefaling af en god mikrofon til video og podcasts
God lydkvalitet er en ting der kan give dine videoer et gevaldigt løft. Pengene til en god mikrofon er absolut givet godt ud. Selv bruger jeg en C01U – USB Studio Condenser Microphone og til prisen gør den det rigtig godt.
Med hensyn til optagelse af video kan et af de billigere Logitech webcams være en glimrende måde at starte på. Bliver du så grebet af optage videoer kan du altid opgraderer til et HD webcam, men i første omgang er lyden det vigtigste at forbedre.
Video markedsføring er kommet for at blive
Jeg kan kun anbefale at du tager springet og kommer i gang med at få lavet nogle videoer til din egen hjemmeside. Det er masser af fordele ved at bruge video marketing. Video kan både bruges til at forbedre dit brand, få flere brugere til at deltage aktivt og give dig mere synlighed i søgemaskinerne.
Speak Your Mind